Råd og vejledning
Om renholdelse af din tandprotese
Om rengøring af din tandprotese. Lige som det er vigtigt at børste sine egne naturlige tænder dagligt, er det også vigtigt børste sin tandprotese hver dag.
Det er bedst at udføre denne rengøring mindst 2 gange dagligt; nemlig morgen og aften.
Protesen udtages af munden og der påføres et passende rengørings-middel. De flydende rengøringsmidler til tand- proteser er normalt bedst. Du kan bruge tandpasta, men det skal så være et af de mærker på markedet, som IKKE indeholder slibemidler. Ellers kan der på længere sigt komme ridser og slidmærker i proteseoverfladen.
Det fremgår normalt af protese-rensemidlets indholds- oversigt, om der er tilsat slibemidler. Protesen børstes med en blød tand- eller protesebørste. Det er vigtigt, at alle overflader børstes, også inde i selve protesen.
Tandprotesen skylles nu under koldt eller lunkent vand, og kan igen indsættes i munden. Hvis du også har nogle af dine naturlige tænder, skal du naturligvis også børste dem. Det skal ske inden du tager tandprotesen i munden igen, så du kan komme til at bør- ste tænderne på alle fladerne.
Ud over de 2 daglige gange rengøring af protesen anbefaler vi at du skyller protesen efter hvert måltid. Det kan du gøre under rindende vand.
Hvis du ikke tidligere har haft protese
Vores arbejdsområder omfatter blandt andet følgende:
Vi fremstiller, og indsætter alle typer aftagelige tandproteser.
Det gælder også, hvis du har nogle af dine naturlige tænder.
Eller hvis du ønsker, at din protese skal sidde ekstra fast ved hjælp af implantater.
Du kan få repareret din tandprotese, hvis du har haft et uheld med den. Vi efterser dine mundforhold, og dine tandproteser, og tilretter
tænderne, også selv om du ikke har fået dem fremstillet her.
Vi udfører justeringer og ændringer, så dit tandsæt fungerer bedst muligt.
Har du også brug for tandlæge, henviser vi dig gerne til din egen, eller hjælper dig med at finde en.
Alt arbejde udføres på Dental-laboratorier i Danmark
Om hvor ofte din tandprotese bør efterses
Du bør få efterset din protese, og dine mundforhold med jævne mellemrum.
Hvis du har nogle af dine naturlige tænder, skal du selvfølgelig have dem efterset, efter den aftale du har med din tandlæge.
Hvis du er tandløs, og altså kun har proteser, vil jeg anbefale at du får efterset proteserne hvert andet eller tredie år. I nogle tilfælde, hvis du afsætter meget tandsten eller der er meget misfarvning af tænderne, kan det være nødvendigt at få proteserne renset og poleret årligt.
Er du i tvivl, også om forhold i din mund, eller om dine tænders funktion.
Ring til os!
Om transport til klinikken
I Århus holder disse bybusser på Harald Jensens Plads: 1A, 2A, 4A, 5A, 11, 14, 20.
Rute 16 holder ved Stadion Alle / Ingerslevs Boulevard.
Endvidere har busruterne til og fra Skanderborg stoppe- sted på Harald Jensens Plads.
Kommer du i bil, er der 2 timers gratis parkering i området, så der er altid en parkeringsplads inden for 100 meter. Du skal blot huske at registrere dig i parkeringsautomaten eller på en parkeringsapp. Hvis du ikke har en parkeringsapp kan jeg registrere bilen for dig ved henvendelse når du ankommer.